Velkommen til A/B I. G. Smiths Allé 11 – 33

A/B I. G. Smiths Allé er en andelsboligforening beliggende i den nordlige del af Hvidovre. Beliggenheden betyder gode tilkørselsmuligheder til og fra København. Foreningens boliger ud mod I. G. Smiths Allé ligger i en lille grøn oase med et skønt havemiljø. Beboerne består af en blanding af unge, seniorer og børnefamilier.

Bygningerne er opført i henholdsvis 1956 og 1958 og består af gule murstensbygninger. Bygningerne gennemgår p.t. en gennemgribende renovering bestående af betonreparationer, støjisolerende foranstaltninger samt altanopsætning. Bygningerne ligger i grønne omgivelser og har gode parkeringsmuligheder. Der forefindes et moderne og velfungerende beboervaskeri samt et flot og velindrettet fælleslokale, som foreningen udlejer efter nærmere aftale. Se mere herom under fanen “Fælleslokale”.

Boligerne i andelsboligforeningen består af 2, 3 og 4 værelses lejligheder i størrelsen mellem 40 og 117 kvm. Ved netop at have varrierende lejlighedsstørrelser er man fra foreningens side i stand til at fastholde de mindste børnefamilier og de større børnefamilier lidt længere end ellers. Der er i alt 3 blokke med ca. 80 lejligheder. Ejendommene består af 3 etagers blokke.

Foreningen blev stiftet i 1986, og du kan læse mere om selve foreningen under fanen “Foreningen”.

Foreningen har i 2016 installeret solcelleanlæg. Produktionen kan følges her:

https://www.evishine.dk/smithsalle